2. Han udstationerede garnisoner i alle Judas befæstede byer og på andre strategiske steder i landet samt i de efraimitiske byer, hans far havde erobret.
3. Herren var med Joshafat, fordi han adlød Gud, ligesom hans forfar David havde gjort før ham. Han dyrkede ikke afguderne,
4. men søgte hjælp hos sin fars Gud og adlød Guds befalinger—i modsætning til de israelitiske konger.
5. Derfor styrkede Herren hans position som konge i Juda. Alle indbyggerne bragte ham gaver, og han blev både rig og højt anset.
6. Han var helhjertet i at tjene Herren, og han fjernede de sidste rester af afgudsofferstederne og Asherapælene.
10. Da faldt Herrens frygt på de omliggende riger, så ingen vovede at gå i krig mod Joshafat.