2. Krønikebog 10:5-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. “Det vil jeg tænke over,” svarede Rehabeam. “Kom tilbage om to dage, så vil jeg give jer svar.”

6. Rehabeam drøftede nu sagen med sin fars gamle rådgivere. “Hvad foreslår I, jeg skal gøre?” spurgte han.

7. “Hvis du viser venlighed over for lederne og siger, at du vil behandle folket godt, så vil de være loyale over for dig,” var deres svar.

8. Men Rehabeam brød sig ikke om deres råd. Han spurgte så de unge mænd, han var vokset op sammen med, og som han havde ansat i sin tjeneste:

9. “Hvad skal vi svare de her mennesker, som gerne vil være fri for hårdt arbejde og skatter?”

10. “Vi foreslår, at du siger: ‘Sammenlignet med mig var min far ingenting!

11. Hvis I synes, min far lagde tunge byrder på jer, vil jeg gøre dem endnu tungere. Hvis I synes, min far brugte en pisk af reb, så vil jeg bruge en pisk med metalstykker i!’ ”

12. Da Jeroboam og Nordrigets ledere som aftalt to dage senere kom tilbage til den unge konge,

15. Kongen var således ikke villig til at lytte til deres ønsker, og derved kom han til at opfylde det profetiske ord fra Herren, som Ahija fra Shilo havde givet Jeroboam.

16. Da Nordrigets folk blev klar over, at kongen ikke ville lytte til dem, tog de afstand fra ham og råbte til hinanden: “Ud med David og hans slægt! Rehabeam kan få lov til herske over sin egen stamme. Vi kan klare os selv.”

17. Således gik det til, at Rehabeam måtte nøjes med at være konge over Judas stamme.

2. Krønikebog 10