30. Jehu kørte videre til Jizreʼel, hvor Ahab havde bygget sit kongelige palads. Da Jezabel hørte, at han var kommet, pyntede hun sig, lagde øjenskygge på og ordnede sit hår. Fra paladsets vindue holdt hun øje med, hvad der gik for sig i gaderne,
31. og da Jehu kørte ind gennem byens port, råbte hun ned til ham: “Kommer du med fred, du, der har myrdet din egen herre, som Zimri gjorde?”
32. Jehu kiggede op og fik øje på Jezabel i vinduet. Så råbte han op mod paladsets mure: “Hvem af jer deroppe holder med mig?” Straks kiggede to-tre hoffolk ud af et vindue.
33. “Smid hende herned,” råbte Jehu til dem.Så smed de hende ud ad vinduet, og hendes blod sprøjtede op på slotsmuren og på de heste, der trampede hen over hende.
34. Jehu gik så ind i paladset, og da han havde spist og drukket, sagde han til hoffolkene: “I må hellere gå ud og begrave den forbandede kvinde. Hun er trods alt af kongelig herkomst.”
35. Men da de gik ud for at begrave hende, fandt de kun hendes kranium og hendes hænder og fødder,
36. og da de fortalte det til Jehu, udbrød han: “Det stemmer med, hvad Herren sagde, for han fortalte profeten Elias, at hundene skulle æde hendes krop i Jizreʼel,
37. og hun vil komme ud som ekskrementer på marken uden for Jizreʼel. Dermed er der ingen, som kan udpege hendes grav og sige: ‘Der ligger Jezabel.’ ”