25. Jehu befalede sin næstkommanderende, Bidkar, at smide liget ud af vognen dér på Nabots mark og sagde til ham: “Kan du huske, dengang vi red side om side i Ahabs livvagt, og vi hørte den profeti, der blev udtalt over Ahabs slægt? Herren sagde:
26. ‘På Nabots jord vil jeg straffe ham for mordene på Nabot og hans sønner.’ Kast ham derfor ud på marken. Så bliver Herrens ord opfyldt nu.”
27. Da kong Ahazja af Juda så, hvad der skete, flygtede han i sin vogn i retning mod Bet-ha-Gan, men Jehu og hans folk satte efter ham, idet Jehu råbte: “Han skal ikke få lov at slippe.” Så skød de efter ham og sårede ham på vej op mod Gurpasset nær byen Jibleam. Det lykkedes ham at nå frem til Megiddo, men der døde han.
28. Hans folk kørte ham derefter til Jerusalem, hvor han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen.
29. Således døde kong Ahazja. Han blev konge over Juda i kong Joram af Israels 11. regeringsår.
30. Jehu kørte videre til Jizreʼel, hvor Ahab havde bygget sit kongelige palads. Da Jezabel hørte, at han var kommet, pyntede hun sig, lagde øjenskygge på og ordnede sit hår. Fra paladsets vindue holdt hun øje med, hvad der gik for sig i gaderne,
31. og da Jehu kørte ind gennem byens port, råbte hun ned til ham: “Kommer du med fred, du, der har myrdet din egen herre, som Zimri gjorde?”
32. Jehu kiggede op og fik øje på Jezabel i vinduet. Så råbte han op mod paladsets mure: “Hvem af jer deroppe holder med mig?” Straks kiggede to-tre hoffolk ud af et vindue.