13. Straks smed officererne deres kapper på trappen og stillede Jehu derop, mens de blæste i hornene og råbte: “Længe leve kong Jehu.”
14-15. Jehu begyndte nu at tænke på, hvordan han kunne overrumple kong Joram af Israel. Kongen var stadig på rekreation i Jizreʼel, efter at han var blevet såret ved Ramot-Gilead i slaget mod kong Hazael af Aram. Jehu sagde nu til sine medofficerer: “Hvis I vil have mig til konge, må I for alt i verden love mig ikke at lade nogen slippe til Jizreʼel og fortælle kong Joram, hvad der er sket her i dag.”
16. Så sprang Jehu op i sin vogn og kørte fra Ramot-Gilead til Jizreʼel for at finde den sårede kong Joram, som på det tidspunkt havde besøg af kong Ahazja af Juda.
17. Da udkigsposten i vagttårnet ved Jizreʼel fik øje på Jehu og hans følge, meldte han: “En stor flok mennesker er i sigte.”“Send straks en rytter af sted, så vi kan få at vide, om det er venner eller fjender, der kommer,” befalede kong Joram.
18. Straks blev en ryttersoldat sendt af sted.“Kongen vil vide, om du er ven eller fjende,” sagde soldaten til Jehu. “Har du fredelige hensigter?”Jehu svarede: “Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.” Soldaten drejede så hesten omkring og sluttede sig til Jehus følge.Udkigsposten meldte nu tilbage til kongen, at rytteren ikke kom tilbage.
19. Da sendte kongen endnu en rytter af sted. Også han forlangte i kongens navn at få at vide af Jehu, om han var ven eller fjende.Og Jehu svarede som før: “Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.”
20. “Heller ikke den anden rytter kommer tilbage,” meldte udkigsposten til kongen. “Det må være Jehu, der er på vej. Han kører i fuld fart.”
21. “Hurtigt, gør vognen klar!” befalede kong Joram. Derefter kørte han og kong Ahazja af Juda af sted i hver sin vogn for at møde Jehu, og de mødte ham ved Nabots mark.
22. “Er der fred ved fronten, Jehu?” spurgte kong Joram.Jehu svarede: “Hvordan skulle der kunne være fred, så længe din mors trolddomskunster og afgudsdyrkelse stadig florerer i landet?”
23. Da vendte Joram vognen med det samme og flygtede, mens han råbte til kong Ahazja: “Det er mytteri, Ahazja!”
24. Jehu greb hurtigt sin bue, spændte den til bristepunktet og ramte kong Joram i ryggen. Pilen borede sig ind mellem skulderbladene og videre ind i hjertet. Øjeblikkeligt segnede Joram om i sin stridsvogn, død på stedet.
25. Jehu befalede sin næstkommanderende, Bidkar, at smide liget ud af vognen dér på Nabots mark og sagde til ham: “Kan du huske, dengang vi red side om side i Ahabs livvagt, og vi hørte den profeti, der blev udtalt over Ahabs slægt? Herren sagde:
26. ‘På Nabots jord vil jeg straffe ham for mordene på Nabot og hans sønner.’ Kast ham derfor ud på marken. Så bliver Herrens ord opfyldt nu.”
27. Da kong Ahazja af Juda så, hvad der skete, flygtede han i sin vogn i retning mod Bet-ha-Gan, men Jehu og hans folk satte efter ham, idet Jehu råbte: “Han skal ikke få lov at slippe.” Så skød de efter ham og sårede ham på vej op mod Gurpasset nær byen Jibleam. Det lykkedes ham at nå frem til Megiddo, men der døde han.
28. Hans folk kørte ham derefter til Jerusalem, hvor han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen.
29. Således døde kong Ahazja. Han blev konge over Juda i kong Joram af Israels 11. regeringsår.
30. Jehu kørte videre til Jizreʼel, hvor Ahab havde bygget sit kongelige palads. Da Jezabel hørte, at han var kommet, pyntede hun sig, lagde øjenskygge på og ordnede sit hår. Fra paladsets vindue holdt hun øje med, hvad der gik for sig i gaderne,
31. og da Jehu kørte ind gennem byens port, råbte hun ned til ham: “Kommer du med fred, du, der har myrdet din egen herre, som Zimri gjorde?”