10. Hundene skal æde Jezabels lig i Jizreʼel, og ingen skal begrave hende.’ ” Efter at have afleveret sit budskab åbnede profeteleven døren og løb bort.
11. Da Jehu kom tilbage til de andre officerer, spurgte en af dem: “Hvad ville den idiot? Er der noget på færde?”“Åh, I ved jo hvordan den slags fyre snakker,” svarede Jehu.
12. “Kom nu,” svarede de. “Hvad sagde han?”Så fortalte han dem, hvad profeteleven havde sagt, og at han var blevet salvet til konge over Israel.
13. Straks smed officererne deres kapper på trappen og stillede Jehu derop, mens de blæste i hornene og råbte: “Længe leve kong Jehu.”
14-15. Jehu begyndte nu at tænke på, hvordan han kunne overrumple kong Joram af Israel. Kongen var stadig på rekreation i Jizreʼel, efter at han var blevet såret ved Ramot-Gilead i slaget mod kong Hazael af Aram. Jehu sagde nu til sine medofficerer: “Hvis I vil have mig til konge, må I for alt i verden love mig ikke at lade nogen slippe til Jizreʼel og fortælle kong Joram, hvad der er sket her i dag.”
16. Så sprang Jehu op i sin vogn og kørte fra Ramot-Gilead til Jizreʼel for at finde den sårede kong Joram, som på det tidspunkt havde besøg af kong Ahazja af Juda.
17. Da udkigsposten i vagttårnet ved Jizreʼel fik øje på Jehu og hans følge, meldte han: “En stor flok mennesker er i sigte.”“Send straks en rytter af sted, så vi kan få at vide, om det er venner eller fjender, der kommer,” befalede kong Joram.
18. Straks blev en ryttersoldat sendt af sted.“Kongen vil vide, om du er ven eller fjende,” sagde soldaten til Jehu. “Har du fredelige hensigter?”Jehu svarede: “Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.” Soldaten drejede så hesten omkring og sluttede sig til Jehus følge.Udkigsposten meldte nu tilbage til kongen, at rytteren ikke kom tilbage.
19. Da sendte kongen endnu en rytter af sted. Også han forlangte i kongens navn at få at vide af Jehu, om han var ven eller fjende.Og Jehu svarede som før: “Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.”