2. Kongebog 8:13-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. “Hvordan skulle jeg få så stor en magt?” udbrød Hazael. “Jeg er jo bare en almindelig tjener.”“Herren har vist mig,” svarede Elisa, “at du vil blive konge af Aram.”

14. Da Hazael kom tilbage, spurgte kongen: “Hvad sagde han?” Hazael svarede: “Han sagde, at du vil komme dig.”

15. Men næste dag tog Hazael et klæde, dyppede det i vand og lagde det over den syge konges ansigt, så han blev kvalt. Derpå blev Hazael konge.

16. Da Ahabs søn, kong Joram af Israel, havde regeret i fem år, blev Joshafats søn Joram konge i Juda.

17. Han var 32 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i otte år.

18. Han fulgte i Israels kongers spor, for han havde giftet sig med en datter af Ahab. Derfor gjorde han, hvad der var ondt i Herrens øjne.

2. Kongebog 8