2. Kongebog 8:12-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. “Hvad er der i vejen?” spurgte Hazael.“Ak,” svarede Elisa, “du er manden, som skal bringe store lidelser over Israels folk. Deres fæstninger vil du nedbrænde, de unge krigere vil du hugge ned med sværdet, spædbørnene vil du knuse mod klippeblokkene, og du vil sprætte maven op på de gravide kvinder.”

13. “Hvordan skulle jeg få så stor en magt?” udbrød Hazael. “Jeg er jo bare en almindelig tjener.”“Herren har vist mig,” svarede Elisa, “at du vil blive konge af Aram.”

14. Da Hazael kom tilbage, spurgte kongen: “Hvad sagde han?” Hazael svarede: “Han sagde, at du vil komme dig.”

15. Men næste dag tog Hazael et klæde, dyppede det i vand og lagde det over den syge konges ansigt, så han blev kvalt. Derpå blev Hazael konge.

16. Da Ahabs søn, kong Joram af Israel, havde regeret i fem år, blev Joshafats søn Joram konge i Juda.

2. Kongebog 8