2. Kongebog 5:21-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. Inden længe indhentede Gehazi ham. Da Naʼaman fik øje på ham bagude, sprang han ned fra sin vogn og løb ham i møde.“Er alt vel?” spurgte han.

22. “Jo tak,” svarede Gehazi, “men min herre sendte mig af sted til dig for at sige, at der netop er ankommet to profetelever fra Efraims bjergland—og at han ikke har noget imod at modtage en sæk sølv og to sæt tøj, som han kan give dem.”

23. “Det manglede bare,” udbrød Naʼaman. “Men lad mig give dig dobbelt så meget sølv.” Så gav han Gehazi to sæt tøj og to sække med sølv, som han befalede to af sine tjenere at bære for ham.

24. Men da de kom til bjerget, hvor Elisa og Gehazi boede, overtog Gehazi sækkene og sendte tjenerne tilbage. Så gemte han tingene i sit eget hus.

2. Kongebog 5