6. Snart var de alle fyldt til randen.“Er der ikke flere beholdere?” spurgte hun.“Nej, det var den sidste,” svarede de. Så kom der ikke mere olivenolie ud af hendes krukke.
7. Enken gik derefter hen og fortalte det til profeten. “Gå hen og sælg olivenolien og betal din gæld,” sagde han. “De penge, der bliver tilovers, kan du og dine sønner leve af.”
8. Elisa kom tit igennem Shunem på sine rejser, og en af byens velstående kvinder plejede at inviterede ham til middag, hver gang han kom forbi.
9. På et tidspunkt sagde kvinden til sin mand: “Jeg ved, at det er en hellig profet, som ofte spiser her.
10. Jeg synes, vi skal indrette et lille gæsteværelse til ham på taget og sætte en seng, et bord, en stol og en lampe derop, så han har sit eget værelse, når han kommer her på gennemrejse.”
11. Næste gang Elisa kom på besøg, gik han op på værelset og lagde sig på sengen for at hvile sig.
12. Så sagde han til sin tjener, Gehazi: “Kald på vores værtinde og sig, at jeg vil tale med hende.” Da hun indfandt sig,
13. sagde Elisa til Gehazi: “Sig til hende, at vi værdsætter alt det, hun har gjort for os, og spørg hende så, om jeg kan gøre noget for hende til gengæld. Hun kan bare sige til, hvis hun ønsker, at jeg skal lægge et godt ord ind for hende hos kongen eller hos hærføreren.”“Nej, jeg mangler ikke noget. Jeg har det godt her,” svarede hun.