2. Kongebog 4:27-31 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. Men da hun nåede frem til Elisa på bjerget, faldt hun på knæ foran ham og klamrede sig til hans fødder. Gehazi prøvede at trække hende væk, men profeten sagde: “Lad hende være. Hun er i stor nød, og Herren har ikke fortalt mig, hvad der er i vejen.”

28. Da sagde kvinden til Elisa: “Herre, var det mig, der bad om at få en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte give mig falske forhåbninger?”

29. “Gør dig klar til at tage af sted,” sagde Elisa til Gehazi. “Tag min stav med og skynd dig hen og læg staven på drengens ansigt. Spild ikke tiden med snak undervejs.”

30. Men drengens mor sagde: “Så sandt Herren lever, og du selv er i live, jeg vender ikke hjem, uden at du kommer med.” Så fulgte Elisa med hende.

31. Gehazi skyndte sig at gå i forvejen, og da han kom til huset, lagde han staven på drengens ansigt, men der var intet livstegn. Så vendte Gehazi om og gik Elisa i møde: “Drengen kom ikke til live,” sagde han.

2. Kongebog 4