16. tiltalte Elisa hende direkte. “Næste år ved denne tid vil du stå med en søn på armen,” sagde han.“Åh, du Guds profet,” indvendte hun, “giv mig ikke falske forhåbninger.”
17. Men Elisas ord stod ved magt. Snart efter blev kvinden gravid, og det følgende år fødte hun en søn—nøjagtig som Elisa havde forudsagt.
18. Nogle år senere var drengen en dag med sin far på høstarbejde.
19. Pludselig beklagede drengen sig over en voldsom hovedpine, og faderen sagde til en af tjenerne: “Bær ham hjem til hans mor.”
20. Det gjorde tjeneren, og hans mor sad med ham på skødet indtil middagstid. Da døde han.
21. Så bar hun ham op i gæsteværelset, lagde drengen på profetens seng og lukkede døren,
22. hvorefter hun sendte følgende besked ud til sin mand: “Send straks en tjener og et æsel hjem, så jeg kan komme af sted til profeten. Jeg er snart tilbage igen.”
23. “Hvorfor vil du have fat i ham i dag?” spurgte manden tilbage. “Det er jo hverken helligdag eller sabbat.”Hun svarede: “Tag det bare roligt.”