31. guderne Nibhaz og Tartak blev dyrket af avvijitterne, og folk fra Sefarvajim brændte endog deres børn som et udtryk for deres ærefrygt for guderne Adrammelek og Anammelek.
32. Samtidig ofrede de til Herren, Israels Gud. De udnævnte deres egne præster, som skulle ofre til Herren ved de offersteder, der var indrettet på bakketoppene.
33. Men de holdt fast ved deres nationale og religiøse skikke, som de havde taget med sig hjemmefra.
34. Sådan er det den dag i dag. De tilbeder ikke Herren af hjertet eller adlyder de love, han gav til Jakobs efterkommere, den Jakob hvis navn blev ændret til Israel.
35-36. For det var med Jakobs efterkommere Herren oprettede sin pagt, da han befalede dem aldrig at tilbede eller ofre til nogen afguder. De måtte kun tilbede Herren, der havde ført dem ud af Egypten med vældig kraft og store mirakler.
37. Jakobs efterkommere skulle adlyde alle Guds love og aldrig tilbede fremmede guder.
38. Gud havde sagt: “Glem aldrig den pagt, jeg her har oprettet med jer, så I dyrker andre guder.
39. Tilbed Herren alene. Han alene kan frelse jer fra jeres fjender.”
40. Men Israel ville ikke høre efter. De blev ved med at ofre til afguderne.
41. Nybyggerne fra Babylon ofrede til Israels Gud samtidig med, at de ofrede til deres egne guder. Og sådan er det fortsat helt frem til i dag.