2. Kongebog 15:30-34 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

30. Hosea, Elas søn, lavede en sammensværgelse mod Peka og myrdede ham, hvorefter han selv overtog magten. Det skete i kong Jotams, Uzzijas søns, 20. regeringsår.

31. Resten af Pekas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.

32. I kong Peka af Israels andet regeringsår blev Jotam, Uzzijas søn, konge i Juda.

33. Han var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha og var en datter af Zadok.

34. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort.

2. Kongebog 15