2. Kish havde en søn, der hed Saul. Han var den flotteste fyr i hele Israel, og han var et hoved højere end nogen anden i landet.
3. En dag var nogle af Kishʼ æsler løbet væk. Derfor sagde han til Saul: “Tag en tjener med dig og gå ud og led efter dem.”
4. Saul og hans tjener gennemsøgte Efraims højland, Shalisha-egnen, Shalim-egnen og hele Benjamins land uden at finde æslerne.
5. Da de til sidst nåede Zuf-området, sagde Saul til tjeneren: “Lad os gå hjem. Nu er min far sikkert mere bekymret for os end for æslerne.”
6. Men tjeneren svarede: “Ved du hvad? I den by dér bor der en Guds profet, som folk har stor respekt for, fordi alt, hvad han siger, sker. Lad os opsøge ham. Måske han kan fortælle os, hvor vi kan finde æslerne.”
7. “Men vi har ingen penge med, så vi kan betale ham,” indvendte Saul. “Vi har ingen verdens ting, ikke engang et stykke brød.”
8. “Jo,” svarede tjeneren. “Jeg har et lille stykke sølv, en kvart shekel. Den vil jeg give ham, så han kan sige os, hvad vi skal gøre.”
14. Så skyndte de sig op til byen, og netop som de kom til byporten, kom Samuel gående hen imod dem på vej til offerhøjen.
15. Dagen før havde Herren sagt til Samuel:
16. “I morgen ved denne tid sender jeg en mand fra Benjamins land til dig. Ham skal du salve til konge over mit folk. Han skal frelse folket fra filistrenes herredømme, for jeg har hørt folkets klageråb og har besluttet at hjælpe dem.”
17. Da Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: “Det er den mand, jeg fortalte dig om. Han skal regere over mit folk.”
18. I det samme henvendte Saul sig til Samuel dér i byporten og spurgte: “Kan du sige mig, hvor seeren bor?”
19. “Det er mig, der er seeren,” svarede Samuel. “Gå foran mig op til offerhøjen. Så kan vi spise sammen, og i morgen tidlig skal jeg fortælle dig, hvad du ønsker at vide, og sende dig af sted.