1. Da Samuel blev gammel, satte han sine to sønner til at være dommere i Israel.
2. Den ældste hed Joel, og den anden hed Abija. De havde deres dommersæde i Beʼersheba,
3. men de var pengegriske og slet ikke som deres far. De tog imod bestikkelse og dømte uretfærdigt.
4. Til sidst mødtes Israels ledere i Rama for at diskutere sagen med Samuel.
5. “Hør her,” sagde de. “Du er blevet gammel, og dine sønner er ikke som dig. Giv os en konge, sådan som de andre folk har.”
6. Samuel var oprørt over forslaget, og han gik til Herren for at spørge om råd.
7. “Gør, som de siger,” svarede Herren. “Det er ikke dig, de forkaster, men mig, for de ønsker ikke længere mig som konge.
8. Lige siden jeg førte dem ud af Egypten, har de forkastet mig og vendt sig til andre guder for at få hjælp, og nu behandler de dig på samme måde.
9. Giv dem, hvad de beder om, men advar dem om, hvordan en konge vil behandle dem.”
10. Da fortalte Samuel, hvad Herren havde sagt: