14. “Hvordan ser den ud?”“Det er en gammel mand indhyllet i en kappe.”Da forstod Saul, at det var Samuel, og han bøjede sig ærbødigt for ham.
15. “Hvorfor har du forstyrret mig og manet mig frem?” spurgte Samuel.“Fordi jeg er i knibe,” svarede Saul. “Filistrene er klar til at angribe os, men Gud har forladt mig, og han svarer mig hverken gennem drømme eller ved profeterne. Derfor henvender jeg mig direkte til dig for at få at vide, hvad jeg skal gøre.”
16. Men Samuel svarede: “Hvorfor spørger du mig, når Herren har forladt dig og er blevet din modstander?
17. Det er jo hans eget ord, som jeg selv har profeteret for dig, der nu går i opfyldelse: Han vil rive kongedømmet fra dig og give det til din rival, David.
18. Det er konsekvensen af, at du ikke adlød Herrens ord, dengang han brugte dig som sit redskab til at straffe amalekitterne.
19. Og hvad værre er: i morgen skal hele Israels hær prisgives og hugges ned af filistrene, og du selv og dine sønner skal ende her hos mig.”
20. Da kastede Saul sig fladt ned på jorden, lammet af frygt over Samuels ord. Han var desuden udmattet af sult, for han havde ikke spist i næsten et døgn.
21. Da kvinden så, hvor fortvivlet han var, sagde hun: “Herre, jeg satte livet på spil ved at føje dig.
22. Nu beder jeg dig om at føje mig og lade mig give dig noget at spise, så du kan komme til kræfter inden hjemturen.”
23. Saul vægrede sig og sagde: “Jeg kan ikke spise noget.” Men da både kvinden og hans egne mænd ihærdigt prøvede at overtale ham, gav han efter, rejste sig fra gulvet og satte sig op på sengen.
24. Kvinden skyndte sig nu at slagte sin fedekalv. Hun æltede også mel og bagte usyrnet brød.