10. Herren vil selv tage sig af Saul, hvad enten han falder i kamp, eller han dør af alderdom.
11. Gud forbyde, at jeg skulle slå den mand ihjel, som Herren har salvet til at være konge. Nej, lad os tage hans spyd og hans vandkrukke—og så se at komme af sted!”
12. Så tog David spyddet og vandkrukken, og sammen med Abishaj slap han væk, uden at nogen så dem eller vågnede. Herren havde nemlig ladet dem falde i dyb søvn.
13. De klatrede op ad bjergskråningen overfor, indtil de var i sikkerhed.