1. Samuel 25:6-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. “David, Isajs søn, siger: Må Herrens fred og velsignelse være over dig og din familie og alt, hvad du ejer.

7. Jeg har hørt, at du holder fåreklipningsfest. Dengang dine hyrder holdt til i nærheden af os i Karmel, gjorde vi dem aldrig fortræd, og der blev aldrig stjålet noget fra dem.

8. Spørg selv dine folk, for de kan fortælle dig, at det er sandt. Gør nu gengæld ved at tage vel imod mine unge mænd. Da I holder fest, kunne I måske dele med os?”

9. De unge mænd tog så hen til Nabal og overbragte Davids hilsen.

10. “Hvem er David?” snerrede Nabal. “Og hvem er Isaj? Nu om stunder er der mange slaver, der stikker af fra deres herre.

11. Skulle jeg tage mit brød og mit vand og mit kvæg, som jeg har slagtet, for at mine fåreklippere kan feste, og forære det hele til en flok omstrejfere? Ikke på vilkår!”

12. Så vendte de unge mænd tilbage til David og fortalte ham, hvad Nabal havde sagt.

1. Samuel 25