9. Men David hørte om Sauls plan, og han bad præsten Ebjatar om at tage den hellige efod frem og spørge Herren til råds.
10. “Herre, Israels Gud,” bad han, “jeg har hørt, at Saul er på vej for at udslette byen her på grund af os.
11. Sig mig, om rygtet taler sandt. Sig mig også, om Keilas indbyggere vil udlevere mig til Saul. Herre, Israels Gud, hør min bøn!”Da svarede Herren: “Saul er på vej.”
12. “Vil Keilas indbyggere udlevere mig til Saul?” blev David ved.“Ja, det vil de,” svarede Herren.
13. David og hans mænd forlod straks Keila og strejfede derefter omkring fra sted til sted. Deres antal var i mellemtiden vokset til omkring 600 mand. Da Saul fik at vide, at David og hans mænd havde forladt Keila, opgav han sin plan om at fange ham der.
16. Mens David opholdt sig i en skovtykning, kom Jonatan ud til ham og opmuntrede ham til at stole på Gud.
17. “Vær ikke bange,” sagde han. “Min far finder dig aldrig her. En dag vil du blive konge over Israel, og jeg bliver din højre hånd. Det ved min far udmærket.”
18. Da fornyede de to venner deres venskabspagt, hvorefter Jonatan vendte hjem, mens David blev i skoven.
19. Kort efter kom nogle folk fra Zif til Saul i Gibea for at forråde David. “Vi ved, hvor han gemmer sig,” sagde de. “Lige nu opholder han sig i bjerghulerne ved skoven tæt ved Hakilahøjen syd for Jeshimon.
20. Kom ned til os, når det passer dig, så skal vi nok fange ham og overgive ham til dig.”
21. “Herren velsigne jer for jeres barmhjertighed imod mig,” svarede Saul.
22. “Vend I nu først tilbage og find helt nøjagtigt ud af, hvor han befinder sig. Spørg jer for hos dem, der har set ham. Jeg har hørt, at han flytter rundt hele tiden, og han er en snedig fyr.