1. Samuel 23:8-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Han mobiliserede så hele hæren og drog af sted mod Keila for at fange David og hans mænd.

9. Men David hørte om Sauls plan, og han bad præsten Ebjatar om at tage den hellige efod frem og spørge Herren til råds.

10. “Herre, Israels Gud,” bad han, “jeg har hørt, at Saul er på vej for at udslette byen her på grund af os.

11. Sig mig, om rygtet taler sandt. Sig mig også, om Keilas indbyggere vil udlevere mig til Saul. Herre, Israels Gud, hør min bøn!”Da svarede Herren: “Saul er på vej.”

12. “Vil Keilas indbyggere udlevere mig til Saul?” blev David ved.“Ja, det vil de,” svarede Herren.

13. David og hans mænd forlod straks Keila og strejfede derefter omkring fra sted til sted. Deres antal var i mellemtiden vokset til omkring 600 mand. Da Saul fik at vide, at David og hans mænd havde forladt Keila, opgav han sin plan om at fange ham der.

16. Mens David opholdt sig i en skovtykning, kom Jonatan ud til ham og opmuntrede ham til at stole på Gud.

17. “Vær ikke bange,” sagde han. “Min far finder dig aldrig her. En dag vil du blive konge over Israel, og jeg bliver din højre hånd. Det ved min far udmærket.”

18. Da fornyede de to venner deres venskabspagt, hvorefter Jonatan vendte hjem, mens David blev i skoven.

19. Kort efter kom nogle folk fra Zif til Saul i Gibea for at forråde David. “Vi ved, hvor han gemmer sig,” sagde de. “Lige nu opholder han sig i bjerghulerne ved skoven tæt ved Hakilahøjen syd for Jeshimon.

1. Samuel 23