7. “Hør efter, I mænd af Benjamins stamme!” sagde Saul. “Mon denne Isajs søn har lovet jer guld og grønne skove, når han engang bliver konge?
8. Hvorfor har I rottet jer sammen imod mig? Ikke én af jer har fortalt mig, at min egen søn har indgået en venskabspagt med den fyr. Ingen af jer har taget så meget hensyn til mig, at I har villet fortælle mig, at min egen søn har opmuntret min tjener til at ligge på lur efter mig, som han gør nu.”
13. “Sig mig, hvorfor har du og Isajs søn rottet jer sammen imod mig? Hvorfor gav du ham rejseproviant og våben, og hvorfor rådspurgte du Gud for ham? Hvorfor har du opmuntret ham til forræderi, så han nu lurer på en anledning til at styrte mig fra tronen?”
14. “Jamen herre,” indvendte Ahimelek. “David er jo den mest loyale af alle dine tjenere! Han er din egen svigersøn! Han bliver aldrig antastet af dine livvagter, og han nyder stor anseelse ved hoffet.
15. Det er langtfra første gang, jeg har rådspurgt Gud for ham. Du må ikke anklage mig og min familie, for vi har intet kendskab til nogen sammensværgelse imod dig.”
16. “Du skal dø, Ahimelek, og hele din familie med!” hvæsede Saul.
17. Så råbte han til sine livvagter, som stod omkring ham: “Henret hele flokken af præster, for de har allieret sig med David. På trods af at de udmærket vidste, at David var på flugt for mig, røbede de ikke noget om ham til mig.”Men livvagterne nægtede at slå Herrens præster ihjel.
18. Så sagde kongen til edomitten Doeg: “Så må du slå præsterne ihjel!” Den dag dræbte Doeg 85 præster, der var iklædt deres præstedragter.
19. I Nob, hvor præsterne havde deres hjem, blev alle mænd, kvinder, børn og spædbørn myrdet, endog deres køer, æsler, geder og får blev hugget ned.