20. Bagefter kommer jeg derud og lader, som om jeg øver mig i at skyde til måls med min bue. Jeg skyder tre pile af sted,
21. hvorefter jeg sender en dreng ud efter pilene. Hvis du hører mig råbe til drengen: ‘Pilene ligger her hen mod mig!’ er det signal til, at der ikke er fare på færde.
22. Men hvis jeg råber: ‘Gå længere frem! Pilene ligger foran dig!’ er det signal til, at du må skynde dig at flygte.
23. Må Herren hjælpe os til altid at holde den venskabspagt, vi har svoret hinanden, for han er vores vidne.”
24-25. Så gemte David sig i sit skjulested på marken.Da nymånefesten begyndte, indtog kongen sin sædvanlige plads ved bordet, ind mod væggen. Jonatan satte sig overfor, og Abner satte sig ved siden af Saul. Davids plads stod tom.
26. Men Saul spurgte ikke til David den dag, for han gik ud fra, at der var sket noget, som havde gjort David uren indtil om aftenen. Ja, det måtte være grunden til hans udeblivelse.
27. Næste dag, da Davids plads stadig stod tom, spurgte Saul: “Hvor er vores unge helt blevet af? Hverken i går eller i dag har han deltaget i måltidet.”
28-29. “Han bad mig om lov til at tage hjem til Betlehem og deltage i en familiesammenkomst,” svarede Jonatan. “Hans bror forlangte, at han kom hjem, så jeg gav ham min tilladelse.”
30. Da kogte Saul af raseri og råbte: “Hvilken udspekuleret oprørskhed! Tror du ikke, jeg ved, at du holder med den fyr til skam og skændsel for dig selv og for din mor.
31. Er du klar over, at så længe han er i live, bliver du aldrig konge? Få fat i ham, så jeg kan slå ham ihjel.”
32. “Hvad ondt har han gjort?” blev Jonatan ved. “Hvorfor skal han dø?”