1. Samuel 20:17-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Således stadfæstede Jonatan sin venskabspagt med David på grund af sin kærlighed til ham, for Jonatan elskede David lige så højt, som han elskede sig selv.

18. Derefter sagde Jonatan: “I morgen under nymånefesten vil de uden tvivl savne dig, når de opdager, at din plads ved bordet står tom,

19. og i overmorgen vil de alle sammen spørge efter dig. Gem dig derfor i det gamle skjulested, du brugte sidste gang Saul var ude efter dig, derude bag rokkestenen.

20. Bagefter kommer jeg derud og lader, som om jeg øver mig i at skyde til måls med min bue. Jeg skyder tre pile af sted,

21. hvorefter jeg sender en dreng ud efter pilene. Hvis du hører mig råbe til drengen: ‘Pilene ligger her hen mod mig!’ er det signal til, at der ikke er fare på færde.

1. Samuel 20