1. David flygtede så fra Najot ved Rama og opsøgte Jonatan. “Hvad har jeg gjort?” udbrød han. “Har jeg fornærmet din far, siden han er så opsat på at slå mig ihjel?”
10. Da spurgte David: “Hvem kan fortælle mig om din fars reaktion ved nymånefesten?”
11. “Kom, lad os gå ud på marken,” svarede Jonatan. Det gjorde de så.
12. “Jeg lover dig ved Herren, Israels Gud, at enten i morgen eller i overmorgen ved denne tid vil jeg have fundet ud af, hvad min far tænker om dig,” sagde Jonatan. “Så vil det vise sig, at din bekymring er ubegrundet. Ellers skal jeg nok give dig besked.
13. Må Herren straffe mig, hvis jeg ikke fortæller dig det, hvis min far ønsker at dræbe dig. Hvis det er tilfældet, skal jeg nok sørge for, at du kan undslippe i god behold. Må Herren selv beskytte dig, som han har beskyttet min far.
14-15. Og må du altid vise mig den samme trofaste kærlighed, som Herren gør, så længe jeg lever. Og skulle jeg dø, så vær nådig mod mine børn, når Herren hjælper dig med at tilintetgøre alle dine fjender.”