6. og benskinner af bronze. På ryggen bar han et kastespyd af bronze.
7. Skaftet på hans kampspyd var flere tommer tykt og med en spydspids af jern, der vejede næsten syv kilo. Foran ham gik hans våbendrager med et stort skjold.
8. Goliat trådte frem foran de øvrige filistre og råbte over til israelitterne: “Hvorfor har I stillet hele hæren op til kamp? Vi kan da bare ordne sagen ved en lille tvekamp! Jeg er filistrenes største krigshelt. I er selvfølgelig kun Sauls slaver, men vælg bare en af jeres mænd til at komme herned og kæmpe med mig.
9. Hvis han vinder over mig og slår mig ihjel, bliver vi jeres slaver. Men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, bliver I vores slaver.
10. Jeg udfordrer Israels hær til at sende en mand her hen til mig, hvis I altså tør.”
11. Da Saul og israelitterne hørte, hvad Goliat sagde, blev de skrækslagne og tabte fuldstændig modet.
17. En dag sagde Isaj til David: “Tag den her sæk ristede korn og de her ti brød med til dine brødre i Sauls hær,
18. og giv de her ti stykker ost til deres anfører. Find ud af, hvordan dine brødre har det, og sørg for at bringe et brev eller noget andet med tilbage fra dem.
19. De er sammen med Saul og hele hæren i Elahdalen.”
20. David overlod så fårene til en anden hyrde, og tidligt næste morgen tog han af sted. Han ankom til udkanten af lejren, netop som hæren var ved at stille op til kamp og udstødte kampråbet.
21. Israelitterne og filistrene stillede op over for hinanden på hver sin side af dalen.