1. Samuel 15:30-35 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

30. Saul blev imidlertid ved. “Ak,” sagde han. “Jeg har syndet! Men vis mig i det mindste den ære overfor folkets ledere og hele Israel at tage med os, så vi kan tilbede Herren, din Gud, sammen.”

31. Så fulgte Samuel med ham, og Saul tilbad Herren.

32. Bagefter sagde Samuel: “Før kong Agag til mig!” Agag trådte forhåbningsfuld frem for Samuel, for han tænkte: “Nu er det værste overstået, og mit liv er reddet.”

33. Men Samuel sagde: “Dit sværd har dræbt mange mødres sønner. Nu er det din mors tur til at miste sin søn!” Så huggede han kong Agag ned foran Herrens alter i Gilgal.

34. Bagefter gik han hjem til Rama, mens Saul vendte tilbage til sit hjem i Gibea.

35. Det var sidste gang, Samuel så Saul. Men han sørgede uafbrudt over ham, fordi Saul havde vist sig at være ubrugelig som konge over Israel.

1. Samuel 15