1. Samuel 15:16-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Da sagde Samuel: “Ti stille, Saul! Nu skal jeg sige dig, hvad Herren fortalte mig i går aftes.”“Hvad sagde han?” spurgte Saul.

17. Samuel svarede: “Det kan godt være, at du ikke regner dig selv for noget, men Herren har nu engang gjort dig til konge over Israel.

18. Og her gav han dig en bestemt opgave og sagde udtrykkeligt: ‘Gå ud og tilintetgør de syndige amalekitter, indtil de alle er udryddet.’

19. Hvorfor adlød du så ikke Herren? Hvorfor kastede du dig over krigsbyttet, så du gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?”

20. “Jamen, jeg adlød da Herren!” påstod Saul. “Jeg gjorde da, hvad han bad mig om! Jeg dræbte alle amalekitterne med undtagelse af kong Agag, som jeg tog til fange.

21. Og folket tog det bedste af krigsbyttet for at ofre det til Herren, din Gud, i Gilgal.”

22. Samuel svarede: “Tror du, at Herren er mere interesseret i brændofre og slagtofre end i lydighed? Nej, at adlyde Herren er vigtigere end at ofre til ham. Han foretrækker lydhørhed frem for vædderfedt.

1. Samuel 15