1. Samuel sagde derefter til folket: “Se, jeg har nu opfyldt jeres ønske og givet jer en konge.
2. Det er denne konge, der nu skal være jeres leder. Her står jeg med mine sønner som en gammel, gråhåret mand. Jeg har tjent jer, lige siden jeg var dreng.
3. Sig mig nu, mens jeg står her for Guds ansigt og foran jeres nye konge: Har jeg nogen sinde taget så meget som en okse eller et æsel fra nogen af jer? Har jeg udnyttet nogen? Har jeg undertrykt jer? Har jeg afsagt uretfærdige domme? Har jeg taget imod bestikkelse fra nogen? I så fald vil jeg betale erstatning.”
4. “Nej,” svarede de, “du har hverken udnyttet eller undertrykt os på nogen måde, og du har aldrig på uretfærdig vis taget noget fra os.”
5. “Så Herren og hans salvede konge er i dag vidner på, at ingen har noget at anklage mig for?” spurgte Samuel.“Ja, det er sandt,” svarede folket.
6. “Godt! Det var Herren, som udvalgte Moses og Aron,” fortsatte Samuel. “Ved deres hjælp førte han jeres forfædre ud af Egyptens land.
7. Jeg vil nu minde jer om, hvor mange gange Herren i sin nåde har reddet jer.
8. Da Jakobs efterkommere var slaver i Egypten, råbte de til Herren om hjælp, og han sendte Moses og Aron til dem for at føre dem ind i dette land.
9. Men det varede ikke længe, før folket havde glemt Herren, deres Gud, og derfor lod han kong Hatzors hærfører, Sisera, og filistrene og Moabs konge besejre dem.