1. Samuel sagde derefter til folket: “Se, jeg har nu opfyldt jeres ønske og givet jer en konge.
2. Det er denne konge, der nu skal være jeres leder. Her står jeg med mine sønner som en gammel, gråhåret mand. Jeg har tjent jer, lige siden jeg var dreng.
3. Sig mig nu, mens jeg står her for Guds ansigt og foran jeres nye konge: Har jeg nogen sinde taget så meget som en okse eller et æsel fra nogen af jer? Har jeg udnyttet nogen? Har jeg undertrykt jer? Har jeg afsagt uretfærdige domme? Har jeg taget imod bestikkelse fra nogen? I så fald vil jeg betale erstatning.”
4. “Nej,” svarede de, “du har hverken udnyttet eller undertrykt os på nogen måde, og du har aldrig på uretfærdig vis taget noget fra os.”
5. “Så Herren og hans salvede konge er i dag vidner på, at ingen har noget at anklage mig for?” spurgte Samuel.“Ja, det er sandt,” svarede folket.
6. “Godt! Det var Herren, som udvalgte Moses og Aron,” fortsatte Samuel. “Ved deres hjælp førte han jeres forfædre ud af Egyptens land.
7. Jeg vil nu minde jer om, hvor mange gange Herren i sin nåde har reddet jer.
8. Da Jakobs efterkommere var slaver i Egypten, råbte de til Herren om hjælp, og han sendte Moses og Aron til dem for at føre dem ind i dette land.
9. Men det varede ikke længe, før folket havde glemt Herren, deres Gud, og derfor lod han kong Hatzors hærfører, Sisera, og filistrene og Moabs konge besejre dem.
10. Da råbte de igen til Herren og indrømmede, at de havde syndet ved at vende sig fra ham og i stedet dyrke afguderne Baʼal og Astarte. De bønfaldt Herren om hjælp. ‘Vi vil tilbede dig alene, hvis du bare vil frelse os fra vores fjender,’ lovede de.
11. Da sendte Herren Gideon, Barak, Jefta og Samson for at frelse jer, og under deres ledelse havde I trygge kår.
12. Men så blev I bange for ammonitterkongen Nahash, og I kom til mig med jeres krav om at få en konge, der kunne regere over jer. Men Gud Herren var allerede jeres Konge—og det har han altid været.