23. “Gør, som du synes bedst,” svarede Elkana. “Bliv du her og pas drengen. Og må Herren hjælpe dig til at holde dit løfte.” Så blev Hanna hjemme og passede barnet.
24. Da drengen var vænnet fra, bragte Hanna ham til Herrens hus i Shilo. Hun medbragte en treårs tyr som offergave, en sæk med ca. 13 kg mel og en lædersæk med vin.
25. Efter offerceremonien bragte Hanna sit barn til Eli.
26. “Husker du mig?” spurgte hun Eli. “Jeg er den kvinde, som stod her og udøste mit hjerte for Herren.
27. Jeg bad om, at Herren ville give mig en søn, og her er han. Herren hørte min bøn.
28. Nu vil jeg give ham tilbage til Herren, så han kan tjene Herren hele sit liv.” Så tilbad de Herren der.