1. Peter 4:4-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Jeres venner fra dengang undrer sig over, at I ikke længere vil være med i deres mange udskejelser, og de gør nar af jer.

5. Men de skal en dag stå til regnskab over for Gud, der er parat til at dømme levende og døde.

6. Da også de døde vil blive dømt engang, måtte Jesus forkynde budskabet for dem og give dem mulighed for at få åndeligt liv, selvom de allerede havde oplevet den fysiske død.

7. Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede.

8. Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.

9. Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer.

10. Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre.

1. Peter 4