8. Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner:
9. “Jeg vil oprette min pagt med jer og jeres efterkommere
10. og med alle de dyr, som er kommet ud af arken sammen med jer:
11. Jeg vil aldrig mere sende en oversvømmelse, som udsletter alt liv på landjorden.
12. Og jeg vil give jer et synligt tegn på denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende væsener.
13. Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden.
14. Når jeg sender regn over jorden, og regnbuen kommer til syne,
15. så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv.
16. Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden.
17. Regnbuen er tegnet på denne pagt.”
20. Noa dyrkede jorden, og han var den første, der plantede en vingård.
21. En dag drak han af vinen og blev stærkt beruset, så han smed tøjet og lå nøgen inde i sit telt.
22. Kam kom ind og så sin far nøgen. Han gik straks ud og fortalte sine brødre det.
23. Så tog Sem og Jafet en kappe over skuldrene, gik baglæns ind i teltet og tildækkede deres far. De vendte ryggen til, så de ikke så ham nøgen.
24. Da Noa vågnede og blev ædru, hørte han, hvad hans yngste søn havde gjort.
25. “Gud vil dømme Kanaʼan og hans efterkommere!” udbrød han. “Lad dem blive slaver for Sems og Jafets efterkommere.