12. Og jeg vil give jer et synligt tegn på denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende væsener.
13. Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden.
14. Når jeg sender regn over jorden, og regnbuen kommer til syne,
15. så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv.
16. Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden.
17. Regnbuen er tegnet på denne pagt.”
18-19. Noas tre sønner, som var med i arken, hed Sem, Kam og Jafet, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning. Det var Kam, der blev stamfar til kanaʼanæerne.
20. Noa dyrkede jorden, og han var den første, der plantede en vingård.
21. En dag drak han af vinen og blev stærkt beruset, så han smed tøjet og lå nøgen inde i sit telt.
22. Kam kom ind og så sin far nøgen. Han gik straks ud og fortalte sine brødre det.
23. Så tog Sem og Jafet en kappe over skuldrene, gik baglæns ind i teltet og tildækkede deres far. De vendte ryggen til, så de ikke så ham nøgen.