1. Mosebog 8:5-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.

6. Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge

7. og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden.

8. Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land,

9. men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.

10. Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang,

11. og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør.

1. Mosebog 8