1-2. Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke.
3. Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne,
4. gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned.
5. Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.
6. Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge
7. og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden.
8. Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land,