7. Så tog Josef af sted med et større følge af Faraos rådgivere og højtstående embedsmænd.
8. Han tog også sine brødre og deres familier med. Men de lod deres mindre børn og fåre- og kvægflokke blive tilbage i Goshens land.
9. Det var således et større følge af vogne og ryttere, som ledsagede Josef.
10. Da de kom til tærskepladsen ved Atad nær ved Jordanfloden, holdt de en højtidelig sørgeceremoni, hvor de begræd Josefs far i syv dage.
11. Senere kaldte de lokale indbyggere, kanaʼanæerne, det sted Abel-Mitzrajim, for de sagde: “På dette sted holdt egypterne dyb sorg!”
12. Således gjorde Jakobs sønner, som deres far havde befalet dem:
13. De bragte hans lig ind i Kanaʼans land og begravede ham i hulen ved Makpela, som Abraham havde købt for at bruge den til familiegravsted.
14. Derefter vendte Josef tilbage til Egypten sammen med sine brødre og alle dem, som var fulgt med ham til hans fars begravelse.
15. Efter at deres far var død, blev Josefs brødre ængstelige. “Måske bærer Josef nag og vil hævne sig på os for alt det onde, vi har gjort imod ham,” sagde de til hinanden.
18. Derefter kom hans brødre personligt til ham og bøjede sig for ham. “Vi er dine slaver,” sagde de.
19. Men Josef svarede: “I skal ikke være bange for mig. Er jeg måske Gud, så jeg skulle dømme og straffe jer?
20. Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt, for han gav mig den position, jeg har i dag, så jeg kunne redde mange menneskers liv.
21. Nej, I må ikke være bange. Jeg vil personligt tage mig af jer og jeres familier.” Han forsøgte på alle måder at berolige og opmuntre dem med venlige ord.