3. Balsameringen tog 40 dage, og der var landesorg i Egypten i 10 uger.
4. Da sørgetiden var forbi, henvendte Josef sig til Faraos rådgivere og bad dem tale hans sag.
5. “Sig til Farao, at min far lod mig sværge på, at jeg ville opfylde hans sidste ønske,” forklarede Josef. “Min far sagde til mig, at når han var død, skulle jeg bringe hans lig tilbage til Kanaʼan og begrave ham i den hule, hvor hans forfædre ligger begravet. Derfor er jeg nødt til at tage af sted og begrave min far. Når det er gjort, vil jeg straks vende tilbage hertil.”
6. Farao gav Josef lov til at rejse. “Tag du bare af sted og begrav din far, som du har lovet,” sagde han.
7. Så tog Josef af sted med et større følge af Faraos rådgivere og højtstående embedsmænd.
8. Han tog også sine brødre og deres familier med. Men de lod deres mindre børn og fåre- og kvægflokke blive tilbage i Goshens land.
9. Det var således et større følge af vogne og ryttere, som ledsagede Josef.
10. Da de kom til tærskepladsen ved Atad nær ved Jordanfloden, holdt de en højtidelig sørgeceremoni, hvor de begræd Josefs far i syv dage.
11. Senere kaldte de lokale indbyggere, kanaʼanæerne, det sted Abel-Mitzrajim, for de sagde: “På dette sted holdt egypterne dyb sorg!”
12. Således gjorde Jakobs sønner, som deres far havde befalet dem:
13. De bragte hans lig ind i Kanaʼans land og begravede ham i hulen ved Makpela, som Abraham havde købt for at bruge den til familiegravsted.
14. Derefter vendte Josef tilbage til Egypten sammen med sine brødre og alle dem, som var fulgt med ham til hans fars begravelse.
15. Efter at deres far var død, blev Josefs brødre ængstelige. “Måske bærer Josef nag og vil hævne sig på os for alt det onde, vi har gjort imod ham,” sagde de til hinanden.
18. Derefter kom hans brødre personligt til ham og bøjede sig for ham. “Vi er dine slaver,” sagde de.
19. Men Josef svarede: “I skal ikke være bange for mig. Er jeg måske Gud, så jeg skulle dømme og straffe jer?