1. Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: “Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover.
2. Kom og hør, I Jakobs sønner,lyt til Israel, jeres far!
3. Ruben, du min ældste søn,det første skud på stammen,ypperlig i rang og styrke,
4. men uregerlig som havets bølger.Du mistede din forret som førstefødt,for du gik i seng med din fars kone.Hvilken skændig handlingat vanære sin far sådan.
5. Simeon og Levi, to alen af ét stykke,mænd af vold og vrede ord.
6. Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov.
7. Forbandet være jeres hidsighed,forbandet jeres vrede og vold.I bliver adskilt i Israel,spredt ud over landet.
8. Juda, dine brødre vil juble,når du tilintetgør dine fjender.Ja, dine brødre skal bøje sig for dig.
9. Juda er en løve, der vogter over sit bytte.Når han hviler sig, hvem tør da vække ham?
10. Scepteret skal tilhøre Juda,og han skal herske,indtil den rette hersker kommer,han, som alle folkeslag skal lyde.
11. Han binder sit æsel til en vinstokog vasker sit tøj i druesaft.
12. Hans øjne er mørkere end rødvin,hans tænder hvidere end mælk.
13. Zebulon vil havne ved havet,hans land bliver hjemsted for skibe,det strækker sig helt til Sidon.
14. Issakar er stærk som et æsel,han hviler sig mellem kvægfoldene.
15. Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundetog hvor frugtbart landet er,tager han villigt åget på skuldreneog arbejder hårdt for føden.
16. Dan skaffer sit folk deres retså godt som nogen af Israels stammer.
17. Han er som en slange på stien,hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.