4. Jeg vil selv gå med dig til Egypten, og jeg vil bringe dine efterkommere tilbage igen. Selv vil du dø i Egypten, men Josef vil være hos dig, når du dør.”
5. Da sagde Jakob farvel Beʼersheba, og hans sønner satte deres far, deres koner og deres børn op på de vogne, som Farao havde stillet til rådighed.
8. Det følgende er en liste over Jakobs sønner og sønnesønner, der tog med ham til Egypten:Ruben, hans ældste søn,
9. og dennes sønner Enok, Pallu, Hetzron og Karmi;
10. Simeon og hans sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Sohar og Saul, hvis mor var kanaʼanæer;
11. Levi og hans sønner Gershon, Kehat og Merari;
12. Juda og hans sønner Shela, Peretz og Zerach; (Er og Onan var jo allerede døde. Peretzʼ sønner hed Hetzron og Hamul.)
13. Issakar og hans sønner Tola, Pua, Jashub og Shimron;
14. Zebulon og hans sønner Sered, Elon og Jahleʼel.
15. Det var Jakobs og Leas seks sønner, som alle blev født i Paddan-Aram. Jakobs og Leas sønner og sønnesønner var således i alt 33. Der var også datteren Dina.
16. Gads sønner hed Zefon, Haggi, Shuni, Etzbon, Eri, Arodi og Areli;
17. Ashers sønner hed Jimna, Jishva, Jishvi, Beria, og deres søster hed Sera. Berias sønner hed Heber og Malkiel.
18. Disse 16 personer var efterkommere af Jakob og Zilpa, tjenestepigen, som Lea fik af sin far, Laban.
19. Jakobs og Rakels sønner hed Josef og Benjamin.