1. Mosebog 46:30-34 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

30. Derefter sagde Jakob til Josef: “Nu kan jeg dø i fred, for jeg har med egne øjne set, at du er i live.”

31. Josef sagde til sine brødre og deres familier: “Jeg vil nu tage tilbage til Farao og fortælle ham, at I er ankommet fra Kanaʼans land.

32. Jeg vil forklare ham, at I er fårehyrder og kvægavlere, og at I har bragt jeres får, geder og kvæg og alt, hvad I ejer, med jer.

33. Når Farao derpå sender bud efter jer og spørger om jeres beskæftigelse,

34. skal I sige: ‘Vi og vores forfædre har altid været kvægavlere og fårehyrder.’ Når I fortæller ham det, vil han lade jer sætte jeres telte op her ude i Goshen, for egypterne kan ikke fordrage nomadefolk.”

1. Mosebog 46