26. Da Josef kom ind, gav de ham deres gaver og bøjede sig dybt med ansigtet til jorden.
27. Josef spurgte dem, hvordan de havde haft det. “Og hvordan går det med jeres far—ham, I fortalte mig om? Han må være gammel! Lever han endnu?”
28. “Ja,” svarede de, “han lever og har det godt.” Så bøjede de sig endnu en gang for Josef.
29. Josef så på sin bror Benjamin og spurgte: “Er det så jeres yngste bror, som I fortalte mig om? Må Gud være med dig, min dreng.”
30. Mere fik han ikke sagt, før han måtte skynde sig ud og ind i sit soveværelse for at give tårerne frit løb. Følelserne over for hans egen lillebror overvældede ham.
31. Så beherskede han sig, vaskede sit ansigt og gik tilbage til brødrene. “Bring maden ind!” beordrede han.
32. Josef spiste for sig selv, mens brødrene blev opvartet ved et andet bord, og de tilstedeværende egyptere sad ved et tredje bord. Egypterne bryder sig nemlig ikke om at spise sammen med hebræere.
33. Josef havde placeret brødrene umiddelbart foran sig, efter alder, så den ældste sad først og den yngste sidst, hvilket fik dem til at sende hinanden undrende blikke.
34. Maden blev bragt dem fra Josefs eget bord, og Benjamin fik den største portion—fem gange så meget som de andre! Der var rigeligt med mad og drikke, og snakken gik lystigt imellem dem.