2. Herren velsignede Josef og hans arbejde i hans egyptiske herres hus. Alting lykkedes for ham.
3. Selv Potifar indså, at Josef var under Herrens særlige velsignelse, da alting åbenbart lykkedes for ham.
4. Derfor valgte Potifar hurtigt Josef som sin personlige tjener, lod ham bestyre hele sin ejendom og gav ham ansvaret for alle sine forretningsforetagender.
5. Straks begyndte Herren for Josefs skyld at velsigne Potifar og alt, hvad han ejede, både hans landbrug og hans husholdning.
6. Til sidst overlod Potifar hele ansvaret for sin ejendom til Josef og bekymrede sig ikke om noget som helst—udover den mad, han spiste.Josef var velbygget og så godt ud,
7. og det varede ikke længe, før hans herres kone sendte ham lange blikke. En dag sagde hun: “Kom og gå i seng med mig!”
8. Men Josef afviste hendes tilnærmelser. “Min herre har fuld tillid til mig og har givet mig ansvar for alt, hvad han ejer,
9. og samme autoritet, som han selv har,” sagde han til hende. “Jeg har adgang til alt, hvad han har—bortset fra dig, for du er hans kone. Hvordan skulle jeg da kunne gøre noget så usselt? Det ville være en stor synd mod Gud!”
14-15. Hun begyndte at skrige! Og tjenestefolkene kom straks løbende for at se, hvad der var på færde. “Har min mand bragt den elendige hebræer hertil for at vanære mig?” hulkede hun. “Han forsøgte at voldtage mig—men da jeg begyndte at skrige, flygtede han. Se, her er hans kjortel!”
16. Hun beholdt kjortlen, og da hendes mand om aftenen kom hjem,
17. fortalte hun ham samme historie. “Den hebræiske slave, som du har bragt hertil, trængte ind til mig og forsøgte at voldtage mig!
18. Men jeg skreg, og han flygtede så hurtigt, at han ikke nåede at få sin kjortel med.”