1. Derpå sagde Gud til Jakob: “Nu skal du tage videre til Betel og slå lejr der. Du skal bygge et alter og tilbede mig der, for jeg er den Gud, som viste sig for dig, dengang du var på flugt fra din bror, Esau.”
2. Med det samme gav Jakob besked til sin familie og hele sin husstand: “Tilintetgør alle jeres afgudsfigurer, vask jer grundigt og skift tøj.
3. Vi tager til Betel, og der vil jeg rejse et alter for den Gud, som hørte min bøn, da jeg var i vanskeligheder—den Gud, som også var med mig på min lange rejse.”
4. Så gav de Jakob alle deres afguder og øreringe, og han begravede det hele under det store egetræ udenfor byen Sikem.
5. Derefter brød de op og begav sig på vej. Gud gjorde indbyggerne i alle de omkringliggende byer rædselsslagne, så de ikke forfulgte dem.
6. Jakob og hans folk ankom nu til Luz, det senere Betel, i Kanaʼan.
7. Der byggede Jakob et alter og kaldte det El-Betel, for det var der, Gud havde vist sig for ham, dengang han flygtede fra sin bror.
8. Kort tid efter døde Rebekkas gamle barnepige, Debora, og hun blev begravet under egetræet i dalen neden for Betel. Siden den tid kaldte man træet “Grædeegen”.
9. Gud havde nu vist sig for Jakob to gange, den anden gang, da han var på vej hjem fra Paddan-Aram. Dengang havde Gud velsignet ham
28-29. Isak døde kort tid efter i en alder af 180 år, meget gammel og mæt af dage. Hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham.