1. Mosebog 34:22-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

22. Men de vil kun blive her på den betingelse, at alle vores mænd bliver omskåret, lige som de er.

23. Hvis vi accepterer, bliver alle deres husdyr og anden ejendom i sidste ende vores. Lad os gå ind på deres betingelse, så de bliver boende hos os.”

24. Forslaget blev accepteret, og alle mændene i byen blev omskåret.

25. Men to dage senere, da de alle lå med feber og smerter, greb to af Dinas brødre, Simeon og Levi, deres sværd og gik uhindret ind i byen og dræbte samtlige mænd—

26. deriblandt også Hamor og Sikem. Så hentede de Dina i Sikems hus og vendte tilbage til lejren med hende.

27. Derefter gik alle Jakobs sønner ind og plyndrede byen, hvor deres søster var blevet voldtaget.

28. De tog alle får og køer og æsler i byen og på markerne udenfor.

29. Alt, der havde nogen værdi, tog de, og kvinderne og børnene tog de til fange.

1. Mosebog 34