1. En dag gik Leas datter Dina ud for at besøge nogle af de unge piger, som boede der på stedet.
2. Men da Sikem, der var søn af hivvitten Hamor, som var byens konge, fik øje på hende, greb han fat i hende og voldtog hende.
3. Han blev dybt forelsket i hende og forsøgte at vinde hendes kærlighed.
4. Han sagde derfor til sin far: “Den pige vil jeg giftes med! Hjælp mig med at få hende!”
5. Jakob fik hurtigt at vide, at hans datter var blevet vanæret, men da hans sønner var ude for at passe dyrene, ville han ikke foretage sig noget, før de kom hjem igen.
6. Sikems far, Hamor, begav sig på vej hen til Jakob sammen med sin søn for at få en aftale.