3. Da han fik øje på dem, udbrød han: “Gud har selv slået lejr her!” Derfor kaldte han stedet Mahanajim.
6. Jeg har samlet mig en pæn flok køer, æsler, får, geder og mange slaver, både mænd og kvinder. Jeg har sendt disse folk i forvejen, for at du kan vide, at jeg snart kommer, og jeg håber, at du vil tage godt imod mig.”
7. Sendebudene kom tilbage med følgende besked: “Vi tog hen til din bror, og nu er han på vej herhen med 400 mand!”
8. Jakob blev grebet af panik, og han besluttede at dele sin husstand og sine husdyr i to lejre,
9. for han tænkte: “Hvis Esau angriber den ene gruppe, kan den anden vel reddes.”
23-24. Senere på natten stod Jakob op og førte sine to koner, deres slavepiger og sine 11 sønner over floden Jabbok. Derefter bragte han også alle sine ejendele i sikkerhed på den anden side af floden.
25. Men selv blev han alene tilbage. En mand kom hen til ham, og de begyndte en brydekamp, der varede indtil daggry.
26. Da manden indså, at han ikke kunne få overtaget over Jakob, gav han ham et slag på hoften, så den gik af led.
27. Så sagde han: “Lad mig gå, for det begynder at blive lyst!”Men Jakob gispede: “Jeg slipper dig ikke, med mindre du velsigner mig!”
28. “Hvad er dit navn?” spurgte manden.“Jakob,” svarede han.
29. “Du skal ikke længere hedde Jakob—men Israel,” sagde manden. “For du har udfordret både Gud og mennesker, og du har vist din styrke.”
30. “Hvad er dit navn?” spurgte Jakob ham.“Hvorfor spørger du?” svarede manden. Så velsignede han ham der.
31. Jakob kaldte stedet Peniel, for han sagde: “Jeg har set Gud ansigt til ansigt—uden at miste livet!”