5. “Jeg kan mærke på jeres far, at han har ændret holdning over for mig,” begyndte han. “Men mine fædres Gud har velsignet mig.
6. I ved, hvor hårdt jeg har arbejdet for jeres far,
7. men han har narret mig, brudt vores aftale og ændret min løn mindst ti gange. Alligevel har Gud bevaret mig, så jeres far ikke har kunnet gøre mig noget ondt.
8. Når Laban lovede mig de brogede dyr, fødte hjorden broget afkom, og når han ændrede mening og lovede mig de stribede dyr, så blev lammene stribede.
9. På den måde gjorde Gud mig rig på hans bekostning.”
47-48. Laban kaldte højen Jegar-Sahaduta, Jakob kaldte den Galed. “Den skal være et vidne imellem os, hvis en af os overskrider denne grænse,” sagde Laban.
49. “Den skal også kaldes Mitzpa, for herefter skal Herren selv holde øje med os.
50. Selvom ingen andre ser det, hvis du behandler mine døtre dårligt eller tager andre koner, så ser Gud det!”
51-52. Laban fortsatte: “Denne stenhøj skal stå imellem os som et vidne om vores gensidige løfte: At vi ikke vil overskride denne grænse med onde hensigter.
53. Må vores forfædres Gud—din farfar Abrahams og min farfar Nakors Gud—straffe den af os, som bryder pagten.”Så svor Jakob ved sin far Isaks mægtige Gud, at han ville overholde pagten,
54. hvorefter han ofrede til Gud og indbød sine mænd til et festmåltid. Efter måltidet overnattede de der i bjergene.