2. Han bemærkede også, at Labans holdning over for ham ikke var som før.
3. Da sagde Herren til Jakob: “Vend tilbage til dit fædreland og din familie. Jeg vil være med dig.”
4. Jakob sendte så bud til Rakel og Lea om, at de skulle komme ud på marken, hvor han passede hjorden, så han kunne diskutere sagen med dem.
5. “Jeg kan mærke på jeres far, at han har ændret holdning over for mig,” begyndte han. “Men mine fædres Gud har velsignet mig.
6. I ved, hvor hårdt jeg har arbejdet for jeres far,
7. men han har narret mig, brudt vores aftale og ændret min løn mindst ti gange. Alligevel har Gud bevaret mig, så jeres far ikke har kunnet gøre mig noget ondt.
8. Når Laban lovede mig de brogede dyr, fødte hjorden broget afkom, og når han ændrede mening og lovede mig de stribede dyr, så blev lammene stribede.
9. På den måde gjorde Gud mig rig på hans bekostning.”
47-48. Laban kaldte højen Jegar-Sahaduta, Jakob kaldte den Galed. “Den skal være et vidne imellem os, hvis en af os overskrider denne grænse,” sagde Laban.
51-52. Laban fortsatte: “Denne stenhøj skal stå imellem os som et vidne om vores gensidige løfte: At vi ikke vil overskride denne grænse med onde hensigter.