2. Han bemærkede også, at Labans holdning over for ham ikke var som før.
3. Da sagde Herren til Jakob: “Vend tilbage til dit fædreland og din familie. Jeg vil være med dig.”
4. Jakob sendte så bud til Rakel og Lea om, at de skulle komme ud på marken, hvor han passede hjorden, så han kunne diskutere sagen med dem.
5. “Jeg kan mærke på jeres far, at han har ændret holdning over for mig,” begyndte han. “Men mine fædres Gud har velsignet mig.
6. I ved, hvor hårdt jeg har arbejdet for jeres far,
7. men han har narret mig, brudt vores aftale og ændret min løn mindst ti gange. Alligevel har Gud bevaret mig, så jeres far ikke har kunnet gøre mig noget ondt.
8. Når Laban lovede mig de brogede dyr, fødte hjorden broget afkom, og når han ændrede mening og lovede mig de stribede dyr, så blev lammene stribede.
9. På den måde gjorde Gud mig rig på hans bekostning.”
17-21. Så mens Laban var væk hjemmefra nogle dage for at klippe sine får, satte Jakob sine børn og sine koner op på kamelerne og drog af sted. Han drev hjorden—alt det småkvæg, han havde samlet sig i Paddan-Aram—foran sig og begyndte tilbagerejsen til Kanaʼans land, hvor hans far, Isak, boede. Han drog af sted med alt, hvad han ejede, uden at Laban vidste noget om det, og satte over Eufratfloden på vej mod bjergområdet ved Gilead. Rakel tog endog sin fars husguder med sig!
22. Først to dage senere fik Laban at vide, at Jakob var flygtet.
23. Han satte straks efter ham med nogle af sine mænd og indhentede ham efter syv dage i Gileads bjerge.
24. Om natten viste Gud sig i en drøm for aramæeren Laban og advarede ham: “Pas på, at du ikke siger så meget som ét ondt ord til Jakob!”
25. Jakob havde slået lejr i Gileads bjerge. Laban slog lejr i nærheden og opsøgte Jakob.
26. “Hvad ligner det at snige sig af sted på den måde?” begyndte Laban. “Mig har du narret, og mine døtre har du bortført, som om de var krigsfanger!
27. Du gav mig ingen chance for at holde et ordentligt afskedsgilde med sang og musik, og hvad dertil hører.
28. Du gav mig ikke lov til at kysse mine døtre og børnebørn farvel. Du har opført dig rigtig tarveligt!
29. Jeg kunne med lethed gøre det af med dig, men sidste nat viste din fars Gud sig for mig og sagde: ‘Pas på, hvad du siger til Jakob!’
30. Jeg kan godt forstå, at du har hjemve og længes efter at tage tilbage til din familie. Men var det virkelig nødvendigt at stjæle mine husguder?”
31. “Jeg indrømmer, at jeg skyndte mig af sted,” svarede Jakob. “Jeg var bange for, at du ville tage dine døtre fra mig.
32. Hvad dine husguder angår, så skal den, som har taget dem, dø! Hvis du finder noget her, som tilhører dig, vil jeg omgående give dig det tilbage. Det skal disse mænd være vidner på!” Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde stjålet husguderne.
33. Laban begyndte eftersøgningen i Jakobs telt. Så fortsatte han i Leas og i de to tjenestepigers telte—uden at finde noget. Til sidst kom han til Rakels telt.
34. Rakel havde taget husguderne og gemt dem i sin kamelsadel og sad nu oven på dem i sit telt. Derfor fandt Laban dem ikke, skønt han gennemsøgte teltet grundigt.
35. Rakel havde sagt til ham: “Undskyld mig, far, at jeg ikke rejser mig for dig, men jeg har min menstruation.” Laban fandt altså ikke sine husguder.